Velkommen til
Hvide Lam

Historien om Lammet

Med sin grundlæggelse i 1807, er Hvide Lam et af de fem ældste værtshuse i København. Det lille skulpturerede lam man kan finde over døren til bygningens opgang, har lagt navn til værtshuset Hvide Lam. For ca. 20 år siden blev lammet over døren stjålet og det nuværende lam er derfor en replikation af det originale.

Tilbage i 1800-tallet var Hvide Lam en varmestue for kulhandlere, der kunne få lov til at spise sine madpakker herinde. De handlende fra torvet, afgav også visit efter dagens handel. Her samledes de til en øl og en dram.

Kultorvet 5, som er bygningen Hvide Lam er placeret i, overlevede som en af de få bygninger, efter det engelske bombardement i 1807. I de seneste 25 år har Hvide Lam huset live jazz hver aften. Hertil har man traditionen tro, også kunne nyde en omgang smørrebrød og snaps i forskellige varianter.

Jazz

Jazzmusikken er en stor del af oplevelsen på Hvide Lam. Hver aften huser vores små, hyggelige lokaler en masse forskellige talentfulde musikere, som pryder aftenen med dejlige toner, der tager vores gæster tilbage til en tidslomme med røverhistorier, kolde øl og gode, gamle danske stunder. 

Hver torsdag får de lækre jazztoner selskab af smukke vokaler, der synger sjælen varm. Vi glæder os til at tage dig med tilbage i tiden – til dengang hvor livet var lidt mere simpelt, øllene lidt koldere og musikken lidt bedre. 

Vi ses til en øl og en sidevogn, på Hvide Lam

Smørrebrød

Ligesom kulhandlerne, tilbage i 1800-tallet, kan du også komme forbi Hvide Lams varme stue til en omgang smørrebrød. Forskellen er dog, at i dag behøver du ikke selv at medbringe det. På vores rødternede duge disker vi op med lækkert smørrebrød fra den lokale slagter, som du kan nyde med en kold øl og en sidevogn til. 

Smørrebrød serveres hver dag mellem kl. 11.00 & 15.00. 

1 stykke smørrebrød koster 35 kr. 

3 stykker smørrebrød koster 90 kr.

Booking

Har du brug for en aften med jazz, øl, smørrebrød og en hel masse god gammel dansk hygge, så kan du booke et bord på Hvide Lam lige her. 

Vi glæder os til at se dig!

Book bord